J for Jul


D. 30. januar 2014 
Flyttedag
Jeg har flyttet mine blomsterskriverier til blomsterbloggen.dk  jeg håber vi mødes der :-)



Velkommen til jul 2013 her på "B for Blomster". 
Siden er inddelt i afsnit: Først er der et afsnit hvor der løbende vil komme forslag til værtindegaver. Derefter følger et afsnit med juledekorationer og nederst på siden, er er forslag til (næste års) adventskrans. 
Rigtig god december.

Værtindegaver

Juletiden byder tit på sammenkomster, julefrokoster og julehygge. En måde at påskønne invitationen på er at tage en lille værtindegave med. Her følger nogle forslag til nemme værtindegaver som man selv kan lave.



Glasklar amaryllis

Jeg er helt pjattet med amaryllis. Det er i min optik en smuk og storslået blomst som er helt fantastisk dekorativ - i hvertfald når den er sprunget ud.
Men der skal ikke meget til at peppe den op i den tid hvor den står i knop. Brug en vase der modtagerens boligstil.

Det skal du bruge:
en glas VASE
noget NATURPYNT (her barkblade)
et AMARYLLISLØG  



Plant din amaryllis i vasen og tør glasset af så der ikke sidder jord. Placer naturpynten i vasen og sæt vasen på en plads hvor du ser den ofte.

Her har jeg brugt nogle blade jeg har købt, som er skåret ud af bark. Du kan bruge kastanjer, agern, bark, sten eller grene som er skåret ud i små stykker.

Bemærk: Det er ikke nødvendigt at vande en amaryllis med mindre den er ved at hoppe op af potten af tørhed. 


En hjertelig hilsen


Dette hjerte af gran er bundet på samme måde som man binder en krans. Du kan naturligvis også lave andre former. 

Det skal du bruge:
en eller to stykker ELEFANTTRÅD
lidt grønt BLOMSTERTAPE
en GRANGREN
noget tyndt SØLVTRÅD


Du skal start med at klippe grangrenen ud i mindre stykker på ca. 2-3 cm. Det vil sige at alle sideskud på disse grene på billedet, skal klippes af.
Hvis du klipper på grannets bagside og holder grensaksen skråt opad, får du det pæneste resultat. 



 Nu taper du elefanttråden. Dette hjerte er lavet på én tråd. Hvis du vil have det større skal du tape to stykker to stykker tråd sammen. 

Gør nu slølvtråden fast i den ene ende af elefanttråden og begyndet at binde de små grandstykker på. Når du er færdig klippes tråden af og gøres godt fast. 



Buk tråden i hjerteform og bind enderne sammen med et stykke sølvtråd.
Til sidst vikler du sølvtråd omkring hjertet. Det giver en god glimtene effekt, men du har også mulighed for på den måde at dreje nogle granstykker på plads så elefanttråden skjules, hvis der er opstået nogle huller.


Fyr og tape

Denne ting er hurtig og billig at lave, men den er rigtig sød og langtidsholdbar ved  at rosen er nemt at skifte ud. Tapen giver arrangementet lidt kant, og jeg tror det er gave som også vil falde i god jord hos en ung værtinde.

Det skal du bruge:
et højt GLAS
en håndfuld FYRRERNÅLE
et REAGENSGLAS
en ROSE
lidt TAPE med mønster






Start med at tape reagensglasset.
Tape derefter glasset en omgang øverst og 2-3 gange omgange nederst.
Sæt fyrnålene ned i glasset, og placer reagensglasset i midten.
Fjern alle blade og torne på rosen og tape stilken.
Fyld vand i reagensglasset og sæt rosen i og ud af døren...



                                                           


Juledekorationer
Rød og sort


Denne dekoration er rimelig enkel at se på selv om den består af flere dele. Du kan lade dig inspirere og bruge enkelt dele som selvstændige arrangementer, eller lave hele dekorationen i sin helhed.

Det skal du bruge:
en rød SKÅL
to sorte LYS
en pakke LER
en FROSTPOSE
lidt MOS
to runde FLAMINGOKUGLE
tynd SØLVTRÅD
en CORNELLGRENE 
tofarvet JUTEGARN
PARIPSTRIMLER
en smule GRAN
nogle KLISTERMÆRKE BOGSTAVER
et stykke ELEFANTTRÅD
et FYRFADSLYS
en GRENSAKS/TANG

De to små mostræer, laves ved at pakke kuglen ind i mos, og derefter vikle sølvtråd omkring. Klip et passende stykke af cornellgrenen og brug det som stamme i det lille træ.

TIP:
Mostræerne er rigtig søde som små selvstændige dekorationer. Lav nogle stykker i forskellige højder og sæt den fast i lidt ler - et træ i hver urtepotte. Dæk leret med mos eller buksbom. Placer dem i en gruppe, og læg evt. lidt smukt julepynt ved siden af.



Klip fire stykker elefanttråd på ca. 4 cm. hver. Tænd fyrfadslyset og varm den ene ende af en tråd i lyset. Ca. 5 sekunder.  Smelt tråden fast i lysets ende. På den måde sætter du to spyd fast i hvert lys. Læg lysene til side.


Lav en lille flettet "måtte" ved at flette de 6 paripstrimler (ca. 10-15 cm.).  

Klip tre stykker af jutegarnet og sno 3 kranse - gerne i forskellige størrelser.


Nu mangler du kun at samle dekorationen. Dæk leret med gran (som bare lægges ned), mos og papirmåtten.
Så sætter du lys og de små træer i. Sørg for at de det bliver i forskellige højder. Placer nu de små trådkranse hvor du syntes det passer.

En lille tekst om tekst:
Til sidst sætter du bogstaverne på skålen. Naturligvis kan der stå "Glædelig jul". Jeg syntes bare det kunne være sjovt at variere det lidt. Først tænkte jeg at det kunne være en ide at skrive "Glædelig jul" i det sprog som Jesus talte. Men Aramæisk findes ikke i Google translate (plads til forbedringer Google!!) :-) Næste mulighed var Hebraisk men de bogstaver har jeg ikke i klistermærker.
Så det blev på latin: Verbum Caro
... jeg har checkede hos min latinkyndige bror, som fortalte at "Verbun caro" betyder "ordet blev kød" - tja, ikke helt direkte oversat, men meningen er der.
Man kan jo også bare vælge at skrive det på finsk: Hyvää Joulua!

Adventkranse

Birke og porcelæn 
Den hvide adventskrans er en klassiker. Her har den fået et tvist ved at sløjferne er byttet ud med silkepapir, som er bundet direkte på kransen.
Meget effektfuldt og langt lettere at lave end det ser ud til.




Det skal du bruge:
en færdigbundet ADVENTSKRANS
tynd SØLVTRÅD
fire hvide LYS
to strimler SILKEPAPIR
hvid JULEPYNT AF PORCELÆN (ca. 6 stk,)
to små PORCELÆNSFUGLE
et par stykker ELEFANTTRÅD
et hvidt FAD

Start med at klippe to strimler af silkepapir på den lange led. Jeg har været så heldig at finde noget silkepapir med der ligner birkebark, men man kan naturligvis også bruge ensfarvet papir. Som alternativ kan du også bruge to strilmer tynd stof. 

Gør sølvtråden fast på kransen. Læg nu det ene stykke papir med bagsiden opad og bind tråden om et par gange. Læg nu strimlen over tråden så forsiden er opad. Lav en lille fold og bind tråden om. Lav endnu en fold, bind tråden om osv. Når du har brugt hele strimlen binder du tråden om et par gange og gør den fast på bagsiden. Gør det samme med den anden strimmel et andet sted på kransen.



Nu skal du klippe elefanttråden ud i mindre stykker og sætte dem fast i lysene (se under "T for Teknik"). Sæt lysene fast i kransen.


Klip 3 stykker tråd ud og bind et stykke pynt fast i hver ende af tråden.


Sno hver tråd om et lys og ret på det så pynten sidder pænt.
Sæt kransen på et fad og placer fuglene.




Bastet og bundet

Denne krans er rigtig nem at lave. Jeg har brugt en færdiglavet krans i nobilisgran, som passer godt til de grå lys. Pynten har du sandsynligvis der hjemme - det er nemlig kageforme.



Det skal du bruge: 
en færdigbundet ADVENTSKRANS
fire grå LYS
et par stykker ELEFANTTRÅD
nogle UDSTIKSFORME
et FAD
et par meter groft TRÅD
evt. 4 MANILLAMÆRKER
fire LYSMANCHETTER 







Start med at sætte manchetter og spyd i lysene. (Se evt. under `T for Teknik`)



Sæt derefter lys og pynt på kransen. Sæt manilamærkerne fast ved lysene.






Bind kransen fast på fadet. 



Adventskrans af rødkål

Denne krans kræver lige lidt tålmodighed, da det kan være lidt svært at få bladene af i nogenlunde hel stand. Men resultatet bliver en anderledes naturkrans - med et tvist.

Det skal du bruge:
en HALMKRANS
fire sorte LYS
en JULEBUK
en ELEFANTTRÅD
en rulle MYRTHETRÅD
noget smukt JULEPYNT
en TANG
et ekstra LYS
noget smukt BÅND
en SAKS


Rødkålen er nemmest at arbejde med hvis man skærer bladene af et par dage før kransen skal bindes. Men det kan godt lade sig gøre at bruge friske blade. Vær bare opmærksom på at de svinder rigtig meget når de tørrer, så sæt bladene tæt og bind tråden så stramt om som det er muligt.


Bind tråden stramt om halmkransen, og bind rødkålsbladene taglagt på kransen. Når du er nået hele vejen rundt, klippes tråden over og gøres fast på bagsiden af kransen.

Sæt den ene ende af båndet fast på bagsiden af kransen med et stykke bøjet elefanttråd. Vikl det 3 gange om kransen, klip af og sæt båndende fast med et stykke elefanttråd. (se under "T for Teknik")
Vikl båndet om kransen to steder til. Det ser pænt ud hvis det er asymetrisk.

 

Med en tang klipper du elefanttråden ud i 8 stykker. Tænd et lys og varm den ene ende af et stykke tråd i 5-10 sekunder. Sæt det derefter forsigtig fast i lyset.

Sæt lysene fast i kransen. Placer den på et smukt fad og sæt julebukken og dit smukke julepynt ind i midten.

Jeg har valgt at skifte julebukkens bånd ud med et sort for at den matcher kransen, som også næsten bliver helt sort når den er tørret.




Minikrans i buksbom

Hvordan binder man en adventskrans? Det kan du se her! Denne er af buksbom og ikke så stor - den vil passe perfekt til et kollegieværelse eller til et køkkenbord. Vil du bruge gran eller andet grønt er princippet helt det samme.


Det skal du bruge:

  • en halmkrans
  • tråd: grøn vinseltråd, metaltråd eller grøn myrthetråd
  • buksbom - er er der brugt et bundt - rub og stub
  • en grensaks
Du starter med  at klippe alt det grønne ud i 2-4 cm. stykker. 

Der skal klippes på bagsiden af grenen og skrådt opad - så bliver der ingen grimme afklip at se når kransen er bundet. Og det er også muligt at bruge mere af en gren når man gør det på denne måde. 

Nu skal tråden snurres fast om halmkransen og så går du i gang med at binde. Jeg syntes det er nemmest at tråden går ned under bunden af kransen og op på ydersiden. På den måde kan man binde flere stykker grønt fast ad gangen.

Jeg har brugt sølvtråden fordi det så er muligt at "snyde" lidt. Det ser kun fint ud hvis man kan se lidt sølvtråd titte frem hist og her. 


Når du har bundet hele vejen rundt, løfter du forsigtigt de første blade og binder videre ind under dem. Så bliver kransen ens hele vejen rundt. Tråden klippes af og sættes godt fast på bagsiden.






Jeg har smeltet et stykke elefandttråd fast i fire juletræslys og sat dem i kransen.

Pynten er lavet af tre tynde strimler filt som er løst flettet sammen.


Adventsdekoration med marshmallows

Denne dekoration er måske lidt i den pjattede afdeling men den er hurtigt lavet og skumfiduserne giver godt med fylde.


Det skal du bruge:
4 lysestager
en pose marchmallows
en kraftig ståltråd
4 lys
en bakke

Jeg har brugt to stykker tråd fordi det er nemmere at styre. Men man kan naturligvis lave en hel krans. Jeg har brugt en blank ståltråd som har den fordel at den ikke ruster.
Skumfiduserne trækkes på tråden og den trykkes i den ønskede form hvorefter den placeres på bakken.
Lysestagerne sættes på og vupti har du en adventsdekoration. 
Disse lysestager er fra Ikea og er super praktiske - der er nemlig plads til et almindeligt lys  i den ene ende men vender man stagen om kan der stå et fyrfadslys. Det er en stor fordel i dekorationer som denne som er meget enkle - at der er to forskellige slags lys. Det giver lidt dynamik.






Rød og hvid adventskrans


Her er der en adventskrans i de klassiske farver: Rød og hvid.




Det skal du bruge:
En billig adventskrans
5-10 stk. julepynt. Afhængig af størrelse
Pyntetråd 
4 lys
4 stk. ståltråd på ca. 3 cm. f.eks. en elefanttråd



Bunden er en helt almindelig købekrans. Denne er købt for 27 kr. i netto og er en typisk maskinebundet krans. Ikke super spændende i sig selv - 






men hvis den bliver pimpet op med noget julepynt bliver den straks værdig til en plads i stuen.







Til denne har jeg brugt noget af det pynt som var tilovers da julepyntningen herhjemme var færdig. Der manglede måske en snor eller der var kun den ene tilbage. Sammen med en kraftig sølvtråd blev det hele hurtigt forvandlet til en fin adventskrans. Det giver mest liv i kransen hvis pynten ikke sættes på i en lang række men forskudt. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at store og små stykker bliver fordelt ligeligt mellem hinanden.






Hvis du syntes at tråden er for kraftig kan der sagtens bruges en myrthetråd som er noget tynder.




Jeg har brugt helt almindelige lys som hvert har fået monteret et spyd - et stykke kraftigt ståltråd som er varmet op i et lys og derefter smeltet ind i mit advents lys. Er lyset større skal der bruges to eller tre spyd pr. lys.

Og så liiiige en morbemærkning: Husk nu at det er en rigtig god ide med en lysmanchet af "metal" monteret på hvert lys. Adventskranse er altså de rene brandfælder.